Dronningekammeret med Emma Paaske og Cecilie Nielsen: Dronning Ingrid

Kom tæt på Dronning Ingrid, en dronning mange stadig husker, og som fik stor betydning for det moderne danske monarki.

Photo
Lokation
Amalienborgmuseet | Havesalen
Dato
Onsdag 11. november kl. 17-18 | Dørene åbner kl. 16.30
Pris
185 kr. | 140 kr. for årskortholdere, unge under 25 og studerende

Træd indenfor til en stemningsfuld aften i Havesalen på Amalienborgmuseet, hvor fortællingen om Dronning Ingrid udfoldes i de historiske rammer, der bringer tiden tæt på.

Dronning Ingrid kom til Danmark fra Sverige som 25‑årig og blev en central og genkendelig skikkelse for flere generationer danskere. I en tid præget af forandring var hun med til at modernisere kongehuset og skabe en tættere forbindelse mellem befolkningen og kongefamilien.
Åbenhed, nærvær og folkelighed blev kendetegnende for hendes tid som dronning, og gennem både sit arbejde og sine traditioner, blandt andet ved at bringe Luciafejringen til Danmark, satte hun varige spor i både monarkiets rolle og relationen til det danske samfund.

Historikerne Emma Paaske og Cecilie Nielsen, kendt fra DR’s Dronningeriget, inviterer publikum tæt på Danmarks dronninger og deres roller i historien. Med levende formidling og historisk dybde sættes der fokus på de kvinder, der ofte har stået i baggrunden af magtens fortællinger, men som fik stor betydning for deres samtid. Her træder historien frem i et medrivende samspil af skarpe perspektiver, refleksioner og fortælling.

Dørene åbner en halv time før arrangementets start, så der er mulighed for at gå på opdagelse i museets kongelige arbejdsværelser. 

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke

Ved tilmelding accepterer du, at Den Kongelige Samling må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.