Smykkeværksted på Amalienborg

Kom og skab et smykke til dig selv eller en du holder af.

Photo
Lokation
Havesalen | Amalienborgmuseet
Dato
21. & 29. september kl. 10:00 eller 13:00
Pris
495 kr. | 395 kr. for KLUB-medlemmer og unge under 26

Kom og skab et smykke til dig selv eller en du holder af

Under kyndig vejledning ved guldsmed og smykkedesigner Marianne Daniel Olsen kan du samle dit eget smykke i sølv og forgyldt sølv med sten og perler. Du skal selv sammensætte delene med tænger og fingersnilde og danne dit eget æstetiske udtryk. Derefter kan du gå fra slottet prydet som en royal på vej til bal.

Med i billetprisen er der et antal dele du kan bruge til at skabe et smykke, men det er også muligt at tilkøbe ekstra udover det der er inkluderet, hvis du ønsker at gøre smykket helt særligt.

I billetprisen er der også inkluderet adgang til Amalienborgmuseet.

Om underviseren

Marianne Daniel Olsen er uddannet guldsmed i 1988 og har en designoverbygning som ædelmetalformgiver på Institut for Ædelmetal. Siden har hun blandt andet arbejdet som produktionsguldsmed hos Hans Hansen i Kolding og på modelværkstedet hos Georg Jensen på Frederiksberg. Hun har brugt en stor del af sit guldsmedevirke på at undervise på afdelingen for ædelsmede og har her engageret sig i uddannelsen af nye guld- og sølvsmede til at opnå den højeste faglighed inden for branchen.

Marianne Daniel Olsen fremstiller unikasmykker og finder til stadighed inspiration i installationskunst, genstande samt materialer, hvori der gemmer sig fortællinger og historier

I billetprisen er der også inkluderet adgang til Amalienborgmuseet.

 

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke

Ved tilmelding accepterer du, at Den Kongelige Samling må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.