Åbent værksted: Bjørn Nørgaards gobeliner
I denne uge vil gæster kunne opleve, hvordan kartonen til Yngre Glucksborgere bliver konserveret og sat op i Riddersalen. Kom med og oplev processen helt tæt på, og få indblik i et håndværk, der normalt foregår bag lukkede døre.
Bjørn Nørgaards gobelin Yngre Glücksborgere er lige nu udlånt til udstillingen "Vævede mesterværker", som du kan opleve på Koldinghus fra 26. marts til 25. oktober 2026.
Hvad er en karton?
Skitsen til en gobelin kaldes en karton. Kartonen skabes i størrelsen 1:1, så væverne kan overføre motivet direkte til vævens tråde.
Processen
Bjørn Nørgaard rører hverken ved væven eller kartonen.
Han tegner grundtegninger (uden farve) af hvert enkelt motiv, hvorefter hans assistenter overfører motiverne til kartonen. Bjørn Nørgaard nummererer hele kartonen, hvor hvert nummer svarer til en farve. På den måde maler hans assistenter hele kartonen ud fra hans farveangivelser.
Besøg Riddersalen mellem 13. og 16. januar
Se, hvordan det monumentale værk bliver sat i stand og ophængt, og oplev, hvordan det gradvist finder sin plads i det historiske rum.
Billetsalg
Vælg Slotsbillet eller Entrébillet til De Kongelige Repræsentationslokaler i billetsalget herunder.
Fakta
Kartonen er udlånt fra MAPS i Køge.
Arbejdet med at konservere og opsætte kartonen sker i samarbejde med Ieva Osen fra MAPS.
Nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke
Ved tilmelding accepterer du, at Den Kongelige Samling må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.