Oplev De Kongelige Stalde i et helt nyt lys på Kulturnatten 2026

Træd indenfor i det næsten 300 år gamle hjem for Kongehusets heste på Kulturnatten. Mærk stemningen, når De Kongelige Stalde lyses op i farver, og lad roen indfinde sig i et afdæmpet lydunivers.

Photo
Lokation
De Kongelige Stalde | Christiansborg Slot
Dato
Fredag 9. oktober kl. 18-24
Pris
Gratis når du har Kulturpas
Gratis entre på Kulturnatten

En stemningsfuld aften

Den Kongelige Samling byder indenfor i De Kongelige Stalde på Kulturnatten 2026 til en helt særlig aften. Oplev heste, kareter og bygningens arkitektur på en helt ny måde, når de historiske stalde bliver oplyst af afdæmpet, farvet lys akkompagneret af rolige musikalske toner.

De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot er byggeri fra 1740, der står som resterne af det oprindelige Christiansborg Slot og har overlevet hele to slotsbrande. Endnu i dag bor H.M. Kongens hvide heste her blandt marmorsøjlerne, der på den måde lader fortid og nutid smelte sammen.

Se her, hvad du ellers kan opleve på Christiansborg Slot på Kulturnatten