3-dages kursus: Tegn & vin

3-dages tegnekursus i Christiansborg Slots historiske Kobberkøkken. Med afsæt i genren stilleben guider underviser Sofia Steinmetz dig gennem klassisk tegning - uanset niveau.

Thorkild Jensen
Thorkild Jensen photo
Lokation
Kobberkøkkenet | Christiansborg Slot
Dato
12/10, 14/10 & 16/10 kl. 17.30-19.30
Pris
450 kr. | 360 kr. for klubmedlemmer & unge under 25 år (Materialer er inkluderet)

Fordybelse i stilleben, klassiske tegneteknikker og kunsthistorisk viden i stemningsfulde, historiske omgivelser.

Lær at tegne i efterårsferien

I efterårsferien tilbyder Den Kongelige Samling et spændende og lærerigt tegnekursus, hvor kursister får muligheden for at fordybe sig i kunsten at tegne stilleben.

Stilleben har gennem århundreder været en central genre i kunsten og giver mulighed for både ro og fordybelse. Med kobberkøkkenet som omdrejningspunkt får du tid til at iagttage detaljer, arbejde koncentreret med form og proportioner og udvikle dit eget visuelle udtryk.

Der serveres som altid vin eller en alkoholfri drik undervejs, og du kan glæde dig til en uformel og afslappet stemning, hvor der er plads til både koncentration og samtale.

Materialer er inkluderet i billetprisen.

Undervisning i klassisk tegning

Aftenen ledes af Sofia Steinmetz, som underviser i klassisk tegning på Christiansborg Slot. Hendes tilgang bygger på ønsket om at skabe en levende bro mellem kunstens teori og dens praksis - og gøre klassiske tegnetraditioner tilgængelige for alle.

Sofia er uddannet kunsthistoriker fra Københavns Universitet og har samtidig gennemgået en omfattende kunstnerisk uddannelse i blandt andet Bologna, Barcelona, Athen og Wien. Til daglig arbejder Sofia i museumsbranchen og er kendt for sin engagerede og nærværende undervisning, hvor der er plads til både fordybelse, grin og gode historier. Som deltager kan du se frem til professionel vejledning, konkrete redskaber og inspiration til at finde netop det visuelle udtryk, du ønsker - uanset niveau.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke

Ved tilmelding accepterer du, at Den Kongelige Samling må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.