Christian 6. og pietismen: musik som indre orden

Træd ind i barokkens univers på Eremitageslottet og lad musik, fortælling og historie omslutte dig i en sanselig koncert skabt af Den Kongelige Samling, Kind of Opera og Concerto Copenhagen.

Photo
Lokation
Hovedindgangen ved Eremitageslottet
Dato
Søndag 30. august kl. 13-14 og 15-16
Pris
445 kr. | 345 kr. for KLUB-medlemmer, unge under 25 og studerende

En intim koncertoplevelse i historiske rammer

Træd ind i Eremitageslottets særlige univers og kom tæt på Christian 6., som var en konge præget af pietistisk alvor, hvor musik ikke blot var underholdning, men et redskab til refleksion og åndelig fordybelse.

 

I slottets intime rammer opføres Georg Philipp Telemanns kantate Ach Herr, strafe mich nicht, der bevæger sig fra klage og sårbarhed til håb og fortrøstning.

 

Arrangementet indledes på slottets fortrappe med en historisk introduktion og et glas hvidvin eller sodavand, inden I inviteres indenfor i den gamle spisesal, hvor musikken får lov at folde sig ud i tæt samspil med rum og fortælling.

Et unikt samarbejde om musik og iscenesættelse

I samarbejde med Kind of Opera iscenesættes Eremitageslottet som den enevældige konges landlige tilflugtssted, hvor musik og fortælling bringer stedets historie til live.
Kind of Opera er inviteret til at kuratere arrangementerne på Eremitagen. Med en særlig evne til at forene historisk indsigt og moderne, sanselig formidling skaber de en oplevelse, der med udgangspunkt i musikkens dramatiske kraft åbner for nye perspektiver på fortiden og bringer publikum tæt på både slottet og mennesket bag historien. Musikere fra Concerto Copenhagen udfolder barokmusikken med autenticitet og nærvær, og sammen fylder de Eremitagen med klange, stemninger og fortællinger, der giver slottet nyt liv.

En konge mellem pietisme og indre kamp

Eremitageslottet blev opført af Christian VI, hvis syn på verden var formet af en dyb religiøsitet og et ønske om eftertanke og åndelig fordybelse. I Telemanns kantate udfoldes en indre bevægelse fra uro og sårbarhed mod ro og fortrøstning, hvor musikken bliver et rum for refleksion.

Koncerten inviterer til stilhed og nærvær og giver mulighed for at fordybe sig i en verden, hvor tro, tvivl og menneskelig erfaring træder tydeligt frem. Her smelter musik, fortælling og sted sammen i en intens og eftertænksom oplevelse, hvor barokkens klange igen fylder Eremitagens rum.

Medvirkende

Martin Vanberg
Tenor
Lars Ulrik Mortensen
Cembalo
Violin
Peter Spissky
Obo
Thomas Meraner
Cello
Hanna Loftsdottir

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke

Ved tilmelding accepterer du, at Den Kongelige Samling må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.