Naturens stemme: Vandring med AYO
Tag med på en vandring i Dyrehaven, og oplev naturen få en stemme sammen med lydkunstneren AYO.
Gå på opdagelse i naturens lydunivers sammen med lydkunstner og komponist AYO SCHØNHERR på en vandring i Dyrehaven.
Hør naturens stemme i skovene omkring Eremitageslottet, når AYO SCHØNHERR inviterer på en lydvandring gennem Dyrehavens natur.
Med AYO som lydguide åbnes en meditativ dialog mellem menneske og natur, når hun - via elektroder, der opfanger naturens impulser - lader planter skabe lyd og kreere et meditativt lydunivers.
Naturens planter og træer bidrager til et levende lydlandskab, og vandringen bliver en sanselig rejse, hvor omgivelserne og musikken smelter sammen i et blidt, nærværende univers.
En oplevelse der inviterer til stilhed, refleksion og forbundethed med det grønne.
En dansk kunstner på den internationale scene
Bag kunstnernavnet AYO SCHØNHERR står den danske elektroniske komponist og lydkunstner Julie Schønherr Rosengreen.
Rosengreen har skabt musik siden barndommen. Med en baggrund som klassisk violinist fandt hun senere et frirum i ambient genren; et sted, hvor hun kunne udtrykke sig frit og skabe et personligt og sanseligt lydunivers.
Siden 2015 har hun turneret i store dele af Europa og optrådt i lande som USA, Marokko og Nepal.Hendes optrædener tæller blandt andet Boom Festival (Portugal), Tipper & Friends (Florida, USA), Encounters (Berlin) – hvor hun har delt scene med Meredi, Robot Koch og Tara Nome Doyle – samt en koncert på Thorvaldsens Museum i forbindelse med uddelingen af Danmarks Nationalbanks Hæderslegat.
Nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke
Ved tilmelding accepterer du, at Den Kongelige Samling må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.