Fra slot til tiny house: En samtale om boligforhold og idealer

Hvor meget plads har vi egentlig brug for? Ane Cortzen, Gry Bach og Casper Thorhauge Briggs-Mønsted mødes i en levende samtale om boligidealer, arkitektur og kvadratmeter fra kongelige gemakker til nutidens boligdrømme.

Photo
Lokation
Kirkesalen | Koldinghus
Dato
Tirsdag 15. september kl. 17.30-18.30
Pris
185 kr. | 140 kr. for KLUB-medlemmer, unge under 25 og studerende

Boligidealer i historisk og nutidigt perspektiv

Kom med til en tankevækkende samtale om boligidealer, arkitektur og kvadratmeter gennem tiden. I dette akademi mødes Ane Cortzen og Gry Bach, museumsinspektør ved Arbejdermuseet, i en åben og levende dialog om, hvordan vi har boet og hvorfor.

Med både historiske og nutidige perspektiver kredser samtalen om spørgsmål som: Hvad var idealet for kongeboligen? Hvornår blev boligdrømme tilgængelige for den brede befolkning? Og hvor meget plads har vi egentlig brug for i dag?

Samtalen modereres af Den Kongelige Samlings museumsinspektør Casper Thorhauge Briggs-Mønsted, som bidrager med indblik i de kongelige leveforhold fra privatliv og plads på slottene til den oprindelige arkitektur på Koldinghus.

Aftenens panel

Ane Cortzen
Ane Cortzen

Ane Cortzen er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og kendt som mangeårig tv-vært på DR. Hun har haft ledende roller i designbranchen og arbejder i dag som selvstændig formidler, moderator og foredragsholder.

Gry Bach
Gry Bach

Gry Bach er museumsinspektør på Arbejdermuseet og uddannet historiker med speciale i boligarkitektur og byplanlægning. I sit arbejde fokuserer hun på at skabe møder med historien, der styrker demokratisk samtale og fællesskaber.

Museumsinspektør Casper Thorhauge Briggs-Mønsted
Casper Thorhauge Briggs-Mønsted

Casper er museumsinspektør ved Den Kongelige Samling og ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hans forskning kredser om krydsfeltet mellem kunst- og arkitekturhistorie og hofstudier, med særlig vægt på perioden ca. 1500–1800.

Kirkesalen
Kirkesalen

Kirken var et imponerende rum med stjernehvælv og marmorgulv. Efter branden i 1808 blev kirken ødelagt, men restaureringer i 1970'erne har bevaret dens arkitektoniske skønhed i moderne belysning og gulvdesign. Det er her samtalen vil finde sted.

En del af KGL Akademi

KGL Akademi er Den Kongelige Samlings levende forum for viden, perspektiv og debat. Her inviterer vi nogle af landets skarpeste stemmer inden for alt fra identitet og opdragelse til arkitektur og parforcejagt til at kaste et moderne lys over de historiske slottes mangfoldighed.
 
KGL Akademi er et tilbagevendende format, som rykker rundt mellem museets forskellige lokationer, så du kan opleve historien helt tæt på dér, hvor den udspillede sig. Hvert arrangement tager afsæt i et særligt objekt, en udstilling eller en historisk person fra samlingen og folder temaet ud med både dybde og kant.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke

Ved tilmelding accepterer du, at Koldinghus må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.