Når arkitektur fortæller historie
Hvilke historier og hemmeligheder gemmer sig i murværket på Koldinghus? Vi går med arkitekt Hanne-Mette Pedersen rundt og undersøger murene, når hun fortæller om Koldinghus’ fascinerende forvandlinger som borg og slot, og nu som genopbygget ruin.
Gå med rundt om Koldinghus' levende historie
Tag med på en omvandrende talk, hvor vi sammen undersøger slottets mure og facader.
Koldinghus har siden middelalderen været et markant vartegn med sine hvidkalkede facader og majestætiske placering på slotsbanken. Efter branden i 1808 forsvandt både puds og maling, og det blotlagte murværk gav slottet et helt nyt udtryk som ruin. I dag står Koldinghus som en “brugbar ruin”, hvor murene stadig bærer spor af århundreders byggeri, ombygninger og reparationer.
På denne særlige tur ser vi nærmere på de detaljer, som murværket afslører og undersøger, hvordan arkitektur kan fortælle en historie.
Murværket fortæller historie, hvis vi husker at kigge efter. Hvad fortæller murene?
Nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke
Ved tilmelding accepterer du, at Koldinghus må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.