Bibliotekssalen
Bibliotekssalen er en af Koldinghus’ mest stemningsfulde sale og i dag danner den ramme om den permanente udstilling af det verdensberømte Flora Danica-stel. Her mødes historisk interiør og kongelig bordkultur i en særlig oplevelse.
Et rum med en særlig historie
Den opmærksomme gæst i Bibliotekssalen vil lægge mærke til den manglende taktfasthed i søjlernes placering, og det er i sig selv en lille ledetråd til salens oprindelse. For Bibliotekssalen er slet ikke skabt til Koldinghus. Den stammer derimod fra København, hvor den har fungeret som bibliotekssal i den gamle kunstkammerbygning, hvor Det Kongelige Bibliotek også havde ligget tidligere.
Bibliotekssalen er et rum fyldt med fortællinger og stille skønhed. Her kan du dykke ned i salens historie.
Den nuværende indretning af Bibliotekssalen er fra mellem 1911 og 1917, hvor vestfløjen igen var havde fået tag over sig. Indretningen faldt tidsmæssigt sammen med en større ombygning af den gamle kunstkammerbygning i København, hvor Det Kongelige Bibliotek tidligere havde holdt til.
I forbindelse med opførelsen af en ny biblioteksbygning blev kunstkammerbygningen nyindrettet til arkiv. Derfor blev en række gamle interiører taget ned. Blandt disse var arkitekt Jørgen Hansen Koch’s (1787-1860) bogsale. J.H. Koch er blandt andet kendt for at have indrettet Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.
Hans tre bogsale, der nu ikke længere var en del af Kunstkammeret efterlignede ældre bibliotekssale i kunstkammeret, hvoraf den ældste og største, en sand pragtsal, var indrettet af bygmester Th. Walgensten (ca. 1627-81) i Frederik 3.s tid. Hvor Walgenstens sal var rendyrket barok, så blev Kochs sale indrettet i stram klassicisme. Det blev besluttet at Kochs sale skulle indrettes på Koldinghus.
Gallerierne og søjler blev derfor tilpasset rummet i Vestfløjen på det gamle slot. Den manglende taktfasthed mellem søjlerne og salens vinduer vidner om, at salens interiør oprindeligt ikke var tiltænkt Koldinghus.
Hvordan indretningen på vestfløjens førstesal oprindeligt har været, er et mysterium. Den ældst bevarede grundplan over slottet stammer fra 1740. På dette tidspunkt var etagen indrettet med en lang korridor langs gårdssiden, der forbandt kongefamiliens gemakker i sydfløjen med Slotskirkens pulpitur. En række kamre til hoffets personale, som dagligt opvartede kongefamilien, optog den resterende del. Fra kamrene kunne personalet let få adgang til de kongelige gemakker, når der var brug for det.
Vestfløjen, som blev opført i 1470'erne af Christian 1., stod oprindeligt som et fritliggende hus, der rejste sig op ad borgens ringmur. Her var både festsal og kongebolig indrettet. I 1550'erne blev sydfløjen tilføjet, og med Christian 4.s ombygninger omkring år 1600, blev Slotskirken og Kæmpetårnet mod nord rejst. Samtidig blev den lange riddersal på anden sal i vestfløjen indrettet. I dag opdelt i Riddersalen og Dansesalen.
Opdag de unikke detaljer i Bibliotekssalens udsmykning
