Dansesalen

Dansesalen på Koldinghus udgør den ene halvdel af den oprindelige riddersal fra Christian 4.s tid. I dag benyttes den bl.a. i dag til museets storanlagte særudstillinger.

Dansesalens historie

Dansesalen på Koldinghus udgør den ene halvdel af den oprindelige riddersal fra Christian 4.s tid. I dag benyttes den bl.a. i dag til museets storanlagte særudstillinger.

Den enkle sal, der i sin nuværende form med betonlofter og hvide vægge kom til med genrejsningen af vestfløjen i begyndelsen af 1900-tallet, benyttes primært til særudstillinger. Når dansesalen ikke benyttes til særudstillinger, er det muligt i den tykke ydermur mod vest at se spor efter tidligere tiders brug af etagen.

Da vestfløjen blev rejst i anden halvdel af 1400-tallet løb her, hvor salen i dag er placeret, en lavloftet vægtergang mod vest hvorfra Koldinghus kunne forsvares mod indtrængende fjender. Via skydeskår og skoldehuller kunne borgens soldater herfra bekrige de indtrængende fjender.

I murværket ses endnu skydeskår og en tilmuret dør, der tidligere har ført ud til en hemmelighed – middelalderens svar på et toilet der som en lille karnap hang udenpå muren. Herfra faldt de trængendes efterladenskaber fri ned på jorden – formentlig ikke uden at efterlade sig spor på slottets hvidkalkede mure.

Senest under Christian 4. blev vestfløjens ydermure forhøjet og vægtergangen nedlagt til fordel for indretning af en storslået og lang riddersal, der optog hele vestfløjen fra skillemuren ind mod det tidligere kapel og til kaminen i nordgavlen.

Salen blev lejlighedsvis benyttet til store fester og ridderkåringer men henstod formentlig det mest af tiden ubrugt og umøbleret. Ved festlige lejligheder blev salen ryddet og dekoreret med vævede vægtapeter og fornemme møbler.

Ved Frederik 4.s ombygning af Koldinghus omkring 1720 blev den lange riddersal nedlagt og opdelt. Hvor Dansesalen ligger, blev der indrettet kamre ud til en lang gang, der løb langs gårdsfacaden. Salens vinduestakt stammer fra denne ombygning.

Ved slotsbranden i 1808 udbrændte vestfløjen helt og de sidste spor af såvel kamre som riddersal forsvandt. På grund af indretningen af bibliotekssalen under fik dansesalen ved nyindretningen i 19000-tallet et højere gulv end riddersalen ved siden af.

Oplevelsen af at de to rum engang udgjorde et samlet hele forsvandt dermed. Med gobelinprojektet på Koldinghus, der efter planen afsløres i 2028, vil forbindelse mellem de to rum genopstå gennem sammenhæng mellem de ophængte vægtæpper.