Secret Concerts
Oplev en helt særlig koncert, hvor det først er, når tonerne strømmer op gennem Vinterstuens lydkanaler, du finder ud af, hvem du skal lytte til. Er det Oh Land? Bisse? Eller Pernille Rosendahl?
Secret Concerts på Rosenborg Slot
Oplev Oh Land, Bisse eller Pernille Rosendahl, når Rosenborg Slot inviterer til tre intime koncerter i Christian 4.s Vinterstue.
Hvem der spiller hvilken aften, er en hemmelighed. Når du køber billet, ved du derfor ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, du skal lytte til.
Vinterstuen er indrettet med skjulte lydkanaler, som gjorde det muligt for Christian 4. at imponere sine gæster med musik, uden at de kunne se musikerne. Til Secret Concerts vækkes kanalerne til live igen. Aftenens kunstner spiller skjult i slottets kælder, mens musikken ledes gennem kanalerne og op i Vinterstuen.
Først når de første toner klinger i stuen, finder du ud af, hvem du skal opleve.
Arrangementet indledes med en kort introduktion til slottets musikalske historie. Koncerten varer ca. 30 minutter og afsluttes i det skjulte musikkammer, hvor publikum møder aftenens kunstner til et sidste nummer.
OBS! Koncertstart den 5. november er rykket en time fra. Koncerten starter således 21.00.
En koncert, som ingen andre
Restaureringen af Christian 4.s Vinterstue
Siden 2024 har Vinterstuen gennemgået en omfattende restaurering, hvor træpaneler og malerier er blevet nænsomt istandsat.