Korridor (rum 19)

Korridoren på 2. etage forbinder slottets sydlige ende med etagens centrale rum, Rosen. Periodemæssigt spænder de udstillede møbler og billeder i rummet over både Christian 7.s og Frederik 6.s tid, dvs. anden halvdel af 1700- og første halvdel af 1800-tallet.

Rokoko og nyklassicisme

Rokoko og nyklassicisme 

Stilmæssigt rummer korridoren både rokoko og nyklassicisme; stilarterne repræsenteres blandt andet ved de to spejlsæt, som dominerer i denne korridor.  

Rokokoens ornamentik, som ligger mellem barok og nyklassicisme, karakteriseres ved rocaillen, et ornament sammensat af asymmetrisk bugtende former. 

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

  • 1901
    Prins Ferdinand af Braunschweig, ovalt knæstykke, kopi efter Johann Georg Ziesenis.
  • 1902
    Dronning Juliane Marie. Voksrelief, signeret: L. Spengler F.
  • 1903
    Dronning Juliane Maries løbere ved Geels bakke. Maleri, signeret: E. Pauelsen pinxit 1774.
  • 1904
    Perlemalet og forgyldt spejl, udført til Frederiksberg Slot o. 1800, antagelig tegnet af J.C. Lillie?
  • 1905
    Arveprins Frederik (1755-1805), Frederik 5.s søn. Gipsbuste af Hartmann Beeken?
  • 1906
    Konsolbord af skåret, forgyldt træ med plade af hvid marmor. Fra o. 1765. Tegnet af N.H. Jardin?
  • 1907
    Dronning Juliane Marie, kopi efter C.G. Pilo.
  • 1908
    Perlemalet skab med forgyldte skæringer og glasklædte fløjdøre fra enkedronning Sophie Magdalenes private kabinet på Christiansborg Slot. Heri opbevarede hun sine kostbarheder. Skabet rummer nu porcelæn, udført på Den kongelige Porcelainsfabrik, medmindre andet er anført.
  • 1909
    Buste af fajance, forestillende greve Adam Gottlob Moltke (1710-92). Formentlig fra fajancefabrikken på Østerbro.
  • 1910
    Et par potpourrivaser med jagtscener, udført til enkedronning Juliane Marie 1780.
  • 1911
    Buste af fajance forestillende Frederik 5. Udført efter buste af J.F. Saly (fra 1754) formentlig på fajancefabrikken på Østerbro o. 1765.
  • 1912
    To frugtkurve, dateret 4. september 1780 (enkedronning Juliane Maries fødselsdag).
  • 1913
    Spølkum, chokolade- og tekopper fra morgenmadsservice med Christian 6.s spejlmonogram og kongevåben. Meissen 1730-35.
  • 1914
    Bakke med tre kander og sukkerbøsse, dekoreret med bl.a. havnescener og kineserier. Meissen o. 1730.
  • 1915
    Kande og kopper fra stel med Frederik 5. og dronning Louises monogrammer, våben og valgsprog. Kina 1743-51.
  • 1916
    Forskellige stykker af det ældste danske porcelæn, pâte tendre, udført i København af L. Fournier o. 1765.
  • 1917
    Ni par kopper med kongelige portrætter og monogrammer ( fra venstre mod højre): * Silhuet af landgrev Carl af Hessen, der var gift med prinsesse Louise, datter af Frederik 5. Berlin o. 1780. * Arveprins Ferdinands monogram af forglemmig’ejer. Udført til hans fem-års fødselsdag 1797. * Kronet Friedrich og Charlotte, antagelig prins Christian Frederik og hans første hustru, prinsesse Charlotte Frederikke. Paris o. 1805. * Frederik 6.s silhuet mellem løver. Wien 1815. * Balusterkop med Frederik 6.s og dronning Maries kronede monogram, o. 1823. * Portrætter af arveprins Ferdinand og arveprinsesse Caroline, 1820'rne. * Portræt af Frederik 7. som prins, antagelig udført ved hans bryllup med prinsesse Vilhelmine 1828. Tegnet af G.F. Hetsch. * Lågkop med Frederik 7.s monogram på blomster og efeu fra o. 1850.
  • 1918
    Jupiter med ørn og Juno med påfugl. Antagelig udført af J. Holm o. 1804.
  • 1919
    Fire tallerkener (fra venstre mod højre) med: * Frederik 6.s monogram og blomster. Bemalet af Christian Leonhard Klein og Ludvig Foght o. 1828. * Prospekt af Kronborg. Bemalet af Torald Brendstrup o. 1829. * Frederik 6.s kronede monogram og prospekt af Louisenlund. Bemalet af Lauritz Rasmus Lyngbye o. 1828. Denne og de to foregående tallerkener er prøvestykker som Frederik 6. lod udføre til sine døtres udstyr og til det andet Christiansborg. * Hymen og en genie, 1820'rne.
  • 1920
    Dronning Louise. Maleri fra C.G. Pilos værksted.
  • 1921
    Spejlsæt bestående af forgyldt, udskåret pillespejl, leveret 1785 til arveprins Frederiks audiensgemak på Frederiksberg Slot, samt forgyldt, udskåret knægtkonsol, anskaffet 1778 til dronning Juliane Maries bror hertug Carl af Braunschweig-Bevern på Fredensborg Slot
  • 1922
    Kronprins Frederik (6.)? Buste i biscuit, efter Hartmann Beekens model. Den kgl. Porcelainsfabrik, 1781.
  • 1923
    Frederik 5.s rytterstatue på Amalienborg. Maleri på glas fra o. 1820.
  • 1924
    Frederik 6. Signeret: Tegnet og broderet af Elisabeth Hansen til den 28. oktober 1820.
  • 1925
    To blomstermalerier i vandfarve, signeret: Louise Augusta, pinxit 1784.
  • 1926
    Frederik 6., malet af F.C. Grøger o. 1808.
  • 1927
    Dronning Marie, malet af F.C. Grøger 1808.
  • 1928
    Frederik 6. på lit de parade, malet af S.P.L. Schack.
  • 1929
    "Apartements-salen" på Christiansborg Slot, kronprins Frederik i forgrunden, tegning af Wilhelm Haffner 1781.
  • 1930
    "Hans kongelige Højhed Kronprinds Friedrichs Cour-Gemach" på Christiansborg Slot, tegning af W. Haffner 1781.
  • 1940
    Kronprins Frederik (6.), 6 år gammel, afbildet som videnskabens beskytter med Minerva i baggrunden. Usigneret, kopi efter Peder Brünniche 1774.
  • 1941
    Portræt af Christian 7., ukendt kunstner.
  • 1942
    Dronning Caroline Mathilde, malet af Jens Juel.
  • 1943
    Greve J.F. Struensee, kopi af Hans Hansen efter Jens Juel.
  • 1944
    Portræt af hertug Frederik Christian II af Slesvig-Holsten og Sønderborg-Augustenborg (1765-1814); ukendt kunstner.
  • 1945
    Portræt af Louise Augusta, Frederik 6.s søster, gift med hertug Frederik Christian II; ukendt kunstner.
  • 1946
    Dronning Juliane Marie, pastel efter Vigilius Erichsen.
  • 1947
    Frederik 5. Oval pastel. Malet af Cornelius Høyer?
  • 1948
    Dronning Juliane Marie. Oval pastel. Malet af Cornelius Høyer?
  • 1949
    Arveprins Frederik. Oval pastel, malet af Vigilius Erichsen.