Skatkammerets 3. sektion (rum I)

Hjerteformet hovedvandsæg af guld med Frederik 5.s navnetræk.

Ur i kapsel af guld med emaljerede blomster; fra o. 1760.

Hovedvandsflacon af guld med emalje forestillende en hyrdinde med en hund. Udført af Nathaniel Falchengreen i København 1757.

Gulddåse, i låget et relief i perlemor med portrætter af de første tolv konger af det oldenborgske hus. Udført efter M.G. Arbiens medalje i anledning af kongehusets 300 års jubilæum 1749.

Guldur, på skiven reliefportrætter af de tolv første konger af det oldenborgske hus. Udført i København af urmageren Pierre Charlo i midten af 18. årh.

Solur af delvist forgyldt og emaljeret sølv, indeholdende vaterpas, kompas og evighedskalender samt indskrifter, forfattet af A. Holm. Foræret Frederik 5. i anledning af kongehusets 300 års jubilæum 1749?

Eider-bægeret af guld, udført af Nicolai Langermann 1751. De indfattede plader viser indskrifter og relieffremstillinger til minde om freden på Frederiksborg Slot 1720 og dronning Anna Sophies kroning 1721. Pladerne er udført af Peter Klein og stammer fra et bogbind, der var en gave fra Anna Sophie Reventlow til Frederik 4. på hans 50-års dag 1721.

Hyldningsbægeret af guld, udført af Nicolai Langermann 1756. De indfattede plader viser indskrifter og relieffremstillinger til minde om Frederik 4.s 50-års fødselsdag og de slesvigske stænders hylding 1721. Pladerne er udført af Peter Klein og stammer fra et bogbind, som var en gave fra Anna Sophie Reventlow til Frederik 4. på hans 50-års dag 1721.

Lågbæger af guld med indsatte medaljer af Frederik 4., prins Jørgen og dronning Louise. København 1751.

Dåse af agat, ciseleret guldmontering med brillanter. Frankrig, o. 1740?

Elefantorden besat med diamanter, rubiner og safirer samt Frederik 5.s navneciffer. Udført til arveprins Frederik af J.F. Fistaine 1772?

Ottekantet bøhmisk topas med intaglio-portræt af Frederik 5., skåret af Lorenz Natter 1757; signeret.

Dåse af jaspis og guld med rubiner og brillanter; svejfet triangulær form. Udført i København af den franske juveler J.F. Fistaine 1761.

Terrin, blå-emaljeret og sølvforgyldt, prydet med biscuitrelieffer efter antikke kameer. Udført i København o. 1755 af Nicolai Langermann.

Terrin, blå-emaljeret og sølvforgyldt (som nr. 5428), med reliefportrætter af dronning Juliane Maries braunschweigske slægtninge, udført af J.E. Bauert 1755. De to terriner har tilhørt dronning Juliane Marie og er inspireret af nr. 4374, 4465 og 4654.

Oval gulddåse. I låget relief af Frederik 5., skåret i islandsk agat. København, o. 1766.

Gulddåse med diamantomkranset miniature af dronning Juliane Marie, malet af W.A. Müller o. 1780.

Guldservice til kaffe og te, udført af Th. A. Westrup i København 1761-62 til overhofmarskal, greve Adam Gottlob Moltke, Frederik 5.s ven. (Hertil hører nr. 5438).

Tolv teskeer og en sukkertang. (Hører sammen med nr. 5436).

Kæde af flodperler med brillantlås. Ifølge traditionen skænket dronning Caroline Mathilde af skotske kvinder ved hendes afrejse til Danmark 1766. Nedarvet i den augustenborgske hertugfamilie.

Et par ørelokker af bjergkrystal med vedhængende gule topaser; har tilhørt Caroline Mathilde.

Ur i gennembrudt kapsel, med krans og krone af rubiner og diamanter; ifølge traditionen en gave fra Caroline Mathilde.

Broche, oprindelig ring, med kaprubin og diamanter i guldfatning. Har tilhørt grev Marcus Gerhard Rosencrone.

Christian 7., reliefportræt i diamanter, skænket kongen af guldsmedene i Paris 1768.

Æske af guld til opbevaring af diplomet som æresborger i London; udført af James Hunt i London, lågets allegoriske relief signeret: G.M. Moser fecit 1769.

Oxford-universitetets sigil fra kongens æresdoktordiplom.

Æske af guld til opbevaring af kongens diplom som æresmedlem af guldsmedelauget i London; udført af James Hunt i London.

Snustobaksdåse af emaljeret guld med "kapitolinske duer" i mosaik. Ifølge indvendig gravering anvendt dagligt af Catharina II af Rusland. Udført af David Rudolph, Skt. Petersborg.

"Souvenir-etui" af emaljeret metal med guldbeslag. Indvendigt pen og elfenbensblade med påskrift af arveprins Frederik. Danmark, o. 1780.

Châtelaine af guld med emaljeminiaturer, fra o. 1770.

"Souvenir-etui" af guld med grøn emalje, udført af Frederik Fabritius (II) o. 1780, med miniatureportrætter af arveprins Frederik og gemalinde, malt af Cornelius Høyer.

"Souvenir-etui" af metal med guldbeslag og miniatureportrætter af Juliane Marie og arveprins Frederik; fra o. 1780.

"Souvenir-etui" af elfenben med guldbeslag og miniaturer af grev Adam Ferdinand Moltke og det Moltke'ske våben, malt af Cornelius Høyer, o. 1785. Etuiet udført i Frankrig 1775-76.

Dronning Caroline Mathildes ur, en gave til kroningen fra svigermoderen Juliane Marie. Urkasse og châtelaine besat med diamanter; udført af J.F. Fistaine i København 1767; værket signeret: Jodin à Paris.

Frederik 5.s mineralsamling: 86 forskellige ædelstene, halvædelstene, mineraler og kunstige smykkestene, indfattet i individuelle ringe, hvoraf 25 anfører smykkestenens navn med sorte bogstaver på hvid emaljegrund. Samlingen viser oplysningstidens interesse for naturvidenskaberne.

Christian 7.s guldkårde udført af hof-sværdfeger N.C. Plockross 1766.

Stok af spanskrør med graveret guldknap og emaljeret indskrift: Quoiqu' absent toujours present: Den fraværende er altid nær. En gave fra dronning Marie Sophie Frederikke til Frederik 6. under hans ophold på Wienerkongressen.

Diamantbesat kårde, en fødselsdagsgave fra Caroline Mathilde til Christian 7. 1769. Udført af Christopher Fabritius (II).

Stok af spanskrør med emaljeret guldknap med graveret S; har måske tilhørt J.F. Struensee.

Kårde med guldfæste, udført af Frederik Fabritius (II) antagelig til arveprins Frederik i 1780'erne. Båret af Christian 8.

Medaljon af guld og perler med hårlokker af Frederik 6. og dronningen. Har tilhørt deres datter, arveprinsesse Caroline.

Patch af filigranguld med en lok af Frederik 6.s hår samt hans portræt, skåret i konkylie. Har tilhørt hans datter, hertuginde Vilhelmine.

Armbånd af guld med forskellige halvædelsten ("Vesuvsten"). Hjemsendt fra Italien 1828 af Frederik (7.) til hans forlovede prinsesse Vilhelmine..

Guldmedalje med Frederik 6.s portræt i profil, slået i anledning af kongens død 3/12 1839: signeret: C. Christensen.

Armbånd af guld med indsat medalje af Christian 8. og Caroline Amalie, slået i anledning af salvingen 28/6 1840. Armbåndet udført af hofjuveler Emil Ferdinand Dahl; medaljen signeret: C. Christensen. Har tilhørt Caroline Amalie.

Guldmedalje med Christian 8.s portræt i profil, slået i anledning af tronbestigelsen 3/12 1839. Signeret F. Krohn.

Snusdåse af guld med emalje og brillanter. Bortskænket ved Christian 8.s salving 1840? Udført af C.M. Weisshaupt?

Caroline Amalie, miniatureportræt, i kronet diamantbesat ramme, til at bære som dekoration. Malt af N.C. Hansen efter H.C. Jensens maleri, og skænket hoffrøken Dorothea Rosen 1869.

Cylinder-ur i guldkapsel, med portræt af Christian 8., emaljeret. Kassen signeret: G. Loup.

Cylinder-ur af guld med prinsesse Marianes portræt, emaljeret; kapslen mærket: G. Loup; værket: Elffroth & Co.

Frederik 7.s navnetræk i diamanter, skænket af kongen 1851 til madam Cathrine Christiansen i Flensborg for hendes fortjenester ved de såredes pleje i krigen 1848-50.

Gulddåse. På låget kronet, dobbelt FA betegnende prins Frederik August af Nør. Udført i København 1851 af F.W. Knoblich.

Slangebroche af emaljeret guld med ædelstene og vedhængende ur. Har tilhørt grevinde Danner.

Snusdåse af guld med emalje, brillanter og Frederik 7.s profilportræt; signeret: E. Young. Portrættet udført på Frederiksborg Slot 26. okt. 1855.

Guldring med Frederik 7.s kronede monogram i diamanter på blå emalje med krans af brillanter. Udført af Peter Hertz. Skænket af Frederik 7. på hans dødsleje 15. nov. 1863 til slotsforvalteren på Glücksborg Slot.

Guldring med kronet hjerte og Frederik 7.s navnetræk i diamanter. Gave til grevinde Danner?

Håndtag til en ridepisk, af koral og guld, udført af hofjuveler J. Diderichsen 1859.

Slangebroche af emaljeret guld med opal og brillanter. På slangens ryg Frederik 7.s valgsprog “Folkets Kiærlighed min Styrke”, udført i Dannebrogs farver, hvidt og rødt. Gave til grevinde Danner?

Tunesisk Nishan-ed-Dem-orden med diamanter, skænket Frederik 7.

Skøjteløber af guld og barokperle, udført af hofjuveler J. Diderichsen 1862 til Frederik 7., som imidlertid døde inden modtagelsen.

Smykkesæt af guld med citriner, ametyster, perler og diamanter. Har tilhørt grevinde Danner; måske en fødselsdagsgave fra Frederik 7. 1860: udført af hofjuveler J. Diderichsen.

Teaterkikkert med beslag af perlemor og guldemalje, hvorpå grevinde Danners kronede monogram og våbenskjold samt miniaturer af Frederiksberg og Fredensborg Slotte. En gave fra Carl XV til minde om hans besøg i Danmark 1862. Leveret af Benjamin Leja i Stockholm; udført i Frankrig?

Garniture af smaragder og brillanter med diadem, halskæde, brosche og ørenringe. Udført 1840 af C.M. Weisshaupt. Smaragderne var oprindelig en gave fra Christian 6. til Sophie Magdalene ved Frederik 5.s fødsel 1723.

Læs mere her.

Dragtsmykker: 11 hjerter af sølv med rubiner; fra 17. årh.

Garniture af perler, rubiner og diamanter med halskæde, brosche og ørenringe. Udført 1840 af C.M. Weisshaupt. Perlekæden har tilhørt Christian 5.s dronning Charlotte Amalie; låsen og de 2 rubinbesatte indsatsbøjler stammer fra 1840.

Læs mere her.

Sceptret, af guld med emalje og taffelslebne diamanter. Udført til Frederik 3.s kroning 1648 af ukendt guldsmed i København. Anvendt ved enevældens salvinger fra Christian 5. 1671 til Christian 8. 1840.

Rigsæblet, af guld med emalje og taffelstene. Udført til Frederik 3.s kroning 1648 i Hamburg. Anvendt ved enevældens salvinger.

Salvebuddike af guld med emalje og taffelstene. Udført til Frederik 3.s kroning 1648 af ukendt guldsmed i København. Anvendt ved enevældens salvinger.

Kroningskården, af guld med emalje, taffel- og rosenstene. Benyttet af de enevældige konger og muligvis af Frederik 3. Oprindelig en bryllupsgave fra Christian 4. til Frederik 3. 1643. Fæste og skedens dupsko udført af guldsmeden Lucas Schaller, Hamburg. Skeden med landsdelenes våben i emalje fremstillet til Christian 5.s salving 1671.

Ametyst (1305 karat/ 261 g), i indfatning med Christian 5.s navn i guld på emalje, muligvis udført af Paul Kurtz 1671. Juvelen anvendtes kun, når kongen sad i tronstolen (nr. 2137) under salvingen og erstattedes ellers af en kopi. Ametysten benyttet som blinker i Frederik 3.s hestetøj under kroningen 1648.

Elefantordens-stjerne i guld- og sølvbroderi med perler og taffelstene. Udført til Christian 5.s kroningskåbe 1671.

Elefantordens-kæde med vedhængende ordenstegn, af guld med emalje og taffelstene. Kæden fremstillet efter de nye ordensstatutter fra 1693; bogstavet på elefanternes dækken betegner Dacia: Danmark. Udført i København, af guldsmeden Jean Henri de Moor? Elefanten muligvis udført af Paul Kurtz 1671.

Dannebrogordens-kæde med vedhængende ordenstegn, af guld med emalje og taffelstene. Kæden udført efter de nye ordensstatutter fra 1693; W står for Valdemar II Sejr, der ifølge traditionen modtog Dannebrog fra Himlen under slaget ved Lyndanisse 1219, C 5 betegner Christian 5., der "genoprettede" ordenen 1671. Ordenstegnet muligvis udført af Paul Kurtz 1671.

Elefantordens-bryststjerne til at bære på salvingsdragtens trøje. Brillanter på guld med emalje. Udført til Christian 6. af Frederik Fabritius (I) 1731.

Elefantordens-bryststjerne af brillanter og perler på guld med emalje. Udført o. 1770, af J.F. Fistaine?

Dannebrogordenens bryststjerne, af guld med brillanter og rubiner. Udført efter ændringen af ordensstatutterne 1808, formentlig til Frederik 6.

Kårdehænger til salvingsdragten. Guldbroderiet udført til Christian 8.s salving 1840 af Eug. Beauvais i Paris. Smykkerne af guld med emalje og diamanter stammer fra Christian 5.s kårdehænger.

Knæbånd til kroningsdragten, som kårdehængeren udført i Paris 1840. Spænder og smykker udført af Frederik Fabritius (I) 1731.

Garniture af brillanter bestående af halskæde med 7 pendelokker, brystbuket og ørenringe. Udført 1840 af C.M. Weisshaupt. Halskædens største pendelok har tilhørt Sophie Magdalene, de 6 mindre kommer fra dronning Caroline Mathilde. Hertil 2 ørependelokker, der har tilhørt dronning Juliane Marie.

Læs mere her.

Dragtsmykker: 14 buketter af rosenstene. Har tilhørt prinsesse Charlotte Amalie.

Garniture af rosenstene med bælte og brystsmykke til at dele i 4 brocher samt 2 kæder. Tilhørende spidssten med lukke? Udført 1840 af C.M. Weisshaupt. Stenene har tilhørt Christian 6.s søster, prinsesse Charlotte Amalie.

Læs mere her.

Lille krone af forgyldt sølv med hermelinkrans og puld af violet fløjl. Kronen minder om de britiske såkaldte coronets, men er udført i København af guldsmeden Hans Mundtberg som brudekrone til prinsesse Louise af Storbritannien i anledning af hendes bryllup med den danske kronprins Frederik (5.) i december 1743. En brudekrone var et symbol på brudens uskyld, og til brylluppet var kronen formentlig besat med funklende brillanter, der kunne fæstnes i de mange små huller.

De enevældige kongers krone, benyttet af kongerne fra Christian 5. til Christian 8. Udført af Paul Kurtz i København 1670-71. Guld med emalje og taffelstene. Samlet vægt 2080 g. På kroneringen 2 safirer (hhv. 144 og 81 karat/ 28,8 og 16,2 g) og 2 granater (hhv. 107 og 90 karat/ 21,4 og 18,0 g). På korset en korund: safir med en stribe af rubin. Ædelstenene var antagelig genbrug fra ældre juveler. Den "store kostelige safir" på kronens front kan føres tilbage til Frederik 1. og var antagelig en gave til hans fader, Christian 1., fra hertugen af Milano 1474. På palmetten herover ses en bloksten, hvorunder Christian 5.s monogram i guldtråd. Efter enevældens ophør benyttes kronen stadig på monarkens castrum doloris.

Dronningens krone, udført til dronning Sophie Magdalene af hofjuveler Frederik Fabritius (I) 1731. Anvendt sidste gang 1840. Ifølge traditionen stammer taffelstenene fra dronning Sophie Amalies dronningekrone 1648.

Christian 5.s salving i slotskirken på Frederiksborg 1671. Forarbejde til kobberstik, malet af Michael van Haven.

Kongelige og adelige kroner ifølge enevældens rangforordning 1671.