Kronjuvelerne
De danske kronjuveler er de eneste i verden, der både udstilles som museumsgenstande og bæres af landets siddende dronning. Her kan du dykke ned i de smukke kronjuveler og deres fascinerende historie.
Det mystiske kronjuvelsæt med helt nyt diadem
Halskæden er et bælte
I de bevarede regninger fra juvelerfirmaet C.M. Weisshaupt und Söhne, der i 1840 til 1842 nymonterede de danske kronjuveler i deres nuværende fatninger, lader rosenstensættet sig ikke umiddelbart identificere.
Efter at smykkesættet i årtier er blevet opfattet som en lang halskæde med tilhørende corsage (brystsmykke), lykkedes det at få smykkesættet koblet til en regning af 29. marts 1842 fra juvelerfirmaet på et bælte (gürtel) der er kædens egentlige funktion.
Rosenstensættet er altså tiltænkt som en kæde, der monteres omkring en korsetteret talje med det store hængesmykke, corsagen, midtfor. Hængesmykket kan deles og benyttes hver for sig som selvstændige brocher.
Syet på kjolen
Selvom de danske dronninger helt frem til Første Verdenskrig bar korset for at opnå tidens yndede timeglasfigur, skal man ikke forestille sig, at bæltet skulle nå hele vejen rundt om taljen. Små løkker rundt på bæltet og i enderne afslører, at det formentlig har været holdt på plads med nål og tråd.
Tidens kjolemode under Dronning Caroline Amalie fordrede foruden en smal talje også ofte et langt slæb, der fæstet bagpå dækkede kjolelivets bagerste del, og derfor var ryggen skjult for øjet. Bæltet har derfor kun været påsyet kjolen som dekoration fortil.
At kæden faktisk er et bælte, var Dronning Lovisa dog godt klar over. Hun er blandt andet på et stort maleri portrættet med kæden om livet. Lovisa viste stor interesse for kronjuvelerne og fik ud af løse perler og ædelstene skabt en række supplerende smykker til kronjuvelerne. Disse smykker er i dag udstillet på Amalienborgmuseet.
Sættet er udført i 1840 af guldsmed C.M. Weishaupt & Söhne fra Hanau i Hessen til brug for Christian 8.s dronning Caroline Amalie (1796-1881).
Rosensten er diamanter, der er skabt gennem en speciel slibning, hvor dens facetter fanger lyset og skaber en blid glød, der minder om rosenknopper.
Prinsesse Charlotte Amalie (1706-1782) ønskede at hendes brillanter og rosensten skulle indgå i samlingen af kronjuveler.
Diamanter fra bæltet sættes i et diadem
Diademet er udformet som et såkaldt bandeau – et pandebånd til montering i håret bestående af en enkel række af de rosenstenslebne diamanter. Det er derfor muligt for Dronning Mary fremover også at bære de smukke rosenstensdiamanter fra bæltet i et diadem: rosenstensdiademet.
Skriver sig ind i traditionen
Dronning Mary skriver sig herved ind i tidligere dronningers tradition for at tilpasse kronjuveler til tidens mode. Dette sikrer, at rosenstensættet er mere anvendeligt og i langt højere grad vil kunne bæres ved kongelige begivenheder, hvilket netop var grundtanken, da de danske kronjuveler blev til med enkedronning Sophie Magdalenes testamente i 1746.