Rosenborg Slots historie

Denne side er under opbygning

Et sommerslot som intet andet

Rosenborg Slot står i dag, med sine høje tårne og sit røde murværk med sandstensornamenter, som et fornem eksempel på Christian IV's mange byggeprojekter, perfekt trods mange ændringer i løbet af sin byggehistorie. Slottet er bygget i den særlige hollandske renæssancestil, som blev typisk for danske bygninger i denne periode. Et par arkitekter, Bertel Lange og Hans van Steenwinckel, er tilknyttet slottet.

Slottets historie

Dyk ned i historien om Rosenborg Slot, der begyndte som Christian 4.s drøm om en fornem have med et lysthus og udviklede sig til et pragtfuldt slot, der gennem århundreder har dannet rammen om kongelige begivenheder og kostbare skatte.

1606

Christian 4.s fyrstelige haveanlæg

Christian 4. ønsker at anlægge en have, der kan måle sig med andre fyrstelige haveanlæg. Han opkøber derfor et stykke land uden for byen, der skal danne rammerne om hans private have med lysthuse og voldgrav.

1611

Kernen af Rosenborg Slot

Lysthuset, som i dag udgør kernen i Rosenborg Slots sydlige halvdel, er i to etager med spirkronet trappetårn mod byen og et modstillet karnaptårn på østsiden. I 1611 opføres et porttårn med vindebro, der indgår som midterpartiet i den nuværende portbygning.

1615

Udvidelse

Lysthuset udvides til dobbelt størrelse, så bygningen får sin nuværende længde, men den er fortsat kun i to etager. Huset står klar til indflytning i 1615, men byggeriet fortsætter året efter.

1624

Byggeriet afsluttes

Bygningen forhøjes med etagen, der rummer Riddersalen, og karnaptårnene bliver til de nuværende spirkronede tårne. På vestsiden opføres det store tårn. Byggeriet afsluttes i 1624, og samme år anvender Christian 4. første gang navnet Rosenborg om sit “store hus i haven”.

1632

Druknedød

Christian 4.s kommende svigersøn, rigshofmester Frants Rantzau, falder i voldgraven efter en fest og drukner. Efter sigende forsøger Christian 4. at redde Rantzau og styrter næsten selv i. Druknedøden resulterer i, at Anne Cathrine, der skulle have ægtet Rantzau, dør af sorg.

1634

Nyt trappetårn til brylluppet

Slottet mangler stadig en passende adgang til de officielle gemakker på 1. og 2. sal, da Christian 4. skal være vært ved sønnen Christians overdådige bryllup med Magdalena Sibylla. Det eksisterende trappetårn rives ned og erstattes af det nuværende tårn samt en ydre dobbelttrappe op til 1. etage.

1648

Christian 4. dør

Christian 4. dør efter eget ønske på sit yndlingsslot Rosenborg Slot 28. februar 1648.

1660

Danmarks enevælde

Danmark bliver enevældigt under Frederik 3., og Marmorgemakket udsmykkes, så det passer til en enevældig hersker.

1685

Christian 5.s vævede tapeter

I 1685-1693 får Christian 5. 12 vævede tapeter fremstillet til Riddersalen, der viser Kongens sejre i Skånske Krig (1675-79).

1794

Rosenborg Slot som nødbolig

Rosenborg Slot bruges som nødbolig under branden på det første Christiansborg Slot.

1801

Rosenborg Slot bruges igen som nødbolig

Rosenborg Slot bruges igen som nødbolig under englændernes angreb på København.

Grundlæggelse og opførelse: fra lystslot til yndlingsslot

Det gamle middelalderslot, Københavns Slot, var håbløst gammeldags, så Christian 4. manglede som ung, ambitiøs renæssancefyrste en passende bolig i København. Han opkøbte derfor 40 grunde udenfor Nørrevold i 1606, der udover at lægge grund til hans lystslot også kunne rumme en pragtpark og en køkkenhave til at forsyne hoffet.

Slottet startede beskedent som en lille eremitage, men i løbet af næsten 30 år undergik det fire byggefaser. Slottet stod færdigt i 1634 som det slot, vi kender i dag.

Christian 4. elskede at opholde sig på slottet, der blev hans yndlingsslot. Kærligheden til slottet var så stor, at han som døende på Frederiksborg befalede, at han skulle transporteres på slæde til Rosenborg for at ende sine dage.

Arkitekturen
Rosenborg Slot fremstår i dag med sine høje tårne og sit røde, sandstensornamenterede murværk som en fornem repræsentant for Christian 4.s mange bygværker, helstøbt trods mange ændringer undervejs. Det er opført i den særlige nederlandske renæssancestil, der blev typisk for periodens danske bygningsværker. Et par arkitektnavne, Bertel Langes og Hans van Steenwinckels, er knyttet til slottet. Christian 4. havde en stor indsigt i arkitektur og gik op i sine bygningsværker med liv og sjæl. Kongens personlige indsats i forhold til Rosenborg diskuteres ofte, men han har utvivlsomt leveret mange af idéerne.

Rosenborg som kongebolig

Rosenborg blev brugt som kongelig bolig frem til ca. 1710, da Christian 4.s oldebarn Frederik 4. opgav det til fordel for andre og mere tidssvarende sommerboliger. I stedet lod han slottet blive rammen om de kongelige samlinger. Det er årsagen til de mange velbevarede interiører, som er noget helt særligt for Rosenborg.

Oprindelig var slottet indrettet således, at man havde de private gemakker i stueetagen. Kongen havde den nordlige ende, dronningen den sydlige. I midtpartiet var der en tværgående forstue, hvorfra en trætrappe gav adgang til 1. etage. Her var hele sydenden optaget af “Den røde Sal”, som var festsal i det første lysthus. Midtpartiet rummede en forstue, og i nordenden havde kongen sit audiensgemak. Fordelingen af rummene omkring Riddersalen på 2. etage er uændret.

Under Frederik 3. byttede kongen og dronningen lejligheder i stueetagen, og rummene blev udsmykket, som det passede sig for en enevældig hersker. Frederik 3. lod desuden en “opfarende stol” (elevator) opsætte i det nordlige tårn.
Christian 5. satte sit vigtigste minde ved til Riddersalen at lade væve 12 gobeliner af sine sejre i den Skånske Krig.
Frederik 4. gik voldsommere til værks. Stueetagens tværgående forstue blev opdelt i Stengangen og i Det Mørke Værelse, som kongen lod indrette til fælles sengekammer for regentparret. 1. etages rumfordeling blev ændret til den nuværende.
Efter Frederik 4. blev Rosenborg kun brugt som kongebolig ved to lejligheder, begge nødsituationer: efter Christiansborgs brand i 1794 og under englændernes angreb på København i 1801.