Ungdomsuddannelser

Enevældens iscenesættelse

Træd ind i kongernes verden, og dyk ned i deres magtspil og iscenesættelse fra en tid med valgkongedømme over enevælde og frem til grundlovens indførelse.

Om forløbet

Med udgangspunkt i elevernes egne muligheder for at iscenesætte sig selv skal eleverne perspektivere til fem specifikke danske kongers valg af iscenesættelse af dem selv igennem flere hundrede år. En iscenesættelse, der skulle vise, hvor mægtige og enestående kongerne var.

Omdrejningspunkterne spænder lige fra Christian 4.s blodige tøj til Frederik 3.s voksbuste, gobelinerne af Christian 5.s sejre i Skånske Krig, portrættet af den unge Christian 7. med rigsregalierne og Frederik 7.s underskrivelse af grundloven i 1849. Undervisningen afsluttes med perspektivering i Skatkammeret, hvor de enevældige kongers dyrebareste skatte opbevares.

I undervisningen vil eleverne få en sammenhængsforståelse og et kronologisk overblik over de samfundsændringer, der ligger til grund for det danske samfunds udvikling frem til i dag.

Praktisk information

Her kan du læse om forløbets varighed, pris, deltagere, læringsmål mm.

650 kr. for 60 min.

Op til 28 elever og 2 voksne

HF, HHX, HTX, STX, VUC

Billedkunst, Dansk, Historie, Samfundsfag

Forbered gerne eleverne på, at telefoner skal lægges i garderoben inden undervisningens start.

Klik herunder og læs om praktiske informationer i forbindelse med jeres besøg.

  • Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden.

     

  • Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.

     

  • Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

     

  • På et fagligt grundlag kunne argumentere for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.

For booking og spørgsmål kontakt os venligst på booking@kosa.dk