Det oldenborgske horn
Det forbandede drikkehorn er en perle i samlingen på Rosenborg Slot
Kender du legenden om det oldenborgske horn? Læs her historien om, hvordan Otto, den første greve af Oldenborg, fik det forbandede drikkehorn i sin varetægt.
Et drikkehorn til at slukke tørsten
Da Otto, den første greve af Oldenburg, i året 989 var på jagt med sine mænd, blev han tørstig og udbrød: "Åh Gud! Jeg ville ønske, jeg havde noget at drikke". Ifølge legenden dukkede en elverjomfru straks op. Hun tilbød ham et fyldt drikkehorn, så han kunne slukke tørsten. Da Grev Otto undersøgte hornets indhold nærmere, blev han mistænksom og nægtede at drikke. Elverpigen sagde: "Drik, kære herre! Hvis du ikke drikker, vil dit grevskab gå til grunde." Men Otto anede uråd og hældte drikken ud. Et par dråber ramte hans hest, og dyrets hår blev svedet. Da elverjomfruen så det, forlangte hun sit horn tilbage. Men Grev Otto red væk med drikkehornet som bytte og bragte det til slottet i Oldenburg.
Mon forbandelsen er ægte?
I virkeligheden er hornet først lavet omkring 1400, men det gør ikke historien dårligere. Det oldenborgske horn beskrives første gang i slutningen af 1500-tallet, og har siden 1663 været i det danske kongehus' eje. Den danske kongefamilie er en gren af det oldenborgske hus. I 1690 overførte Christian 5. hornet til Kunstkammeret i København. Drikkehornet har altid været højt værdsat og er beskrevet som en særlig perle. Mange fornemme gæster er blevet budt en drik af hornet. Men alle syntes, at drikken havde en meget besynderlig bismag. Én gæst blev endda så forskrækket over smagen, at han tabte hornet på gulvet, og det gik i stykker. Måske slog elverjomfruens forbandelse alligevel til i det små?
I dag står det oldenborgske horn sikkert og tørt i Skatkammeret under Rosenborg Slot.
