Scepteret
En del af regalierne
Rigsæblet er en del af regalierne, der blev anvendt ved kroninger og salvinger frem til enevældens afskaffelse i 1848.
Symbol på verdensherredømmet
Rigsæblet består af en hul kugle udført i træ og beklædt med en guldplade. Med mørkeblå, diamantbesatte bånd, er æblet delt i tre dele, og øverst er et diamantbesat kors. Rigsæblet vejer 900 gram.
På engelsk kaldes et rigsæble for “orb”, svarende til det latinske ord orbis, som betyder jordkloden, hvilket i datiden betød hele verdenen. Brugen af æblet, som symbol på verdensherredømmet, går tilbage til de romerske kejsere, hvor betydningen var, at han (kejseren) holdt verden i sin hule hånd. Æblet gik videre til de kristne konger, som satte et kors på æblet, og dermed hentydede til at Kristus behersker verdenen - at kristendommen er enerådende.
Æblet blev allerede i tidlig kristen tid afbildet som delt i tre - for rigsæblet er nemlig et symbol på jordkloden, med de tre verdensdele, man kendte i antikken; Europa, Asien og Afrika - skilt af vandene. Allerede i det 2. årh. f.Kr. havde man konstateret at jorden var rund, og selvom man senere glemte denne viden, så overlevede rigsæblet som et symbol på Jorden og verdenen.
En del af regalierne
Rigsæblet blev udført til Frederik 3.s kroning i 1648. Før enevældens indførelse i 1661, blev de danske konger både kronet og salvet. Under disse kroningsceremonier sad kongen på narhvalstronen med scepteret i den ene hånd og rigsæblet i den anden, inden han blev salvet af biskoppen og endeligt fik sat kronen på hovedet af fire rigsråder.
Rigsæblet og de øvrige regalier blev sidste gang brugt ved Christian 8.s salving i Frederiksborg Slotskirke i 1840.
I dag benyttes regalierne kun ved monarkens død. Rigsæblet og de øvrige regalier lægges foran regentens kiste ved Castrum Doloris.
Udover Rigsæblet består de danske regalier af kroningskården, scepteret og naturligvis Christian 5.s krone, som alle kan opleves i Skatkammeret under Rosenborg Slot.