Christian 6.s Norske Reise 1733
Dobbeltmonarkiet
De danske konger var fra 1536 indtil 1814 monarker i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge. Selvom begge rigers centrum var København, og Norge set herfra kunne synes både fjernt, vidtstrakt og øde, var det monarkens pligt at besøge sit nordlige rige mindst én gang i sin regeringstid.
Den mest kendte og veldokumenterede rejse, der i omfanget af det kongelige følge også var den største, var Christian 6.s og Dronning Sophie Magdalenes rejse fra juni til september 1733. 192 personer talte rejseselskabet, der drog fra Moss i syd til Trondheim i nord, meget af vejen ad de farlige og vanskeligt farbare bjergstier mellem byer og bygder.
Om rejsen blev der fremstillet et pragtmanuskript, som skulle danne grundlag for et af Det Kongelige Videnskabernes Akademis første publikationer efter grundlæggelsen i 1743. Den planlagte trykte udgave løb imidlertid ind i både redaktionelle og illustrationsmæssige problemer og endte med aldrig at se dagens lys. En ringe illustreret og mindre omfattende Journal og Beskrivelse af rejsen til Kongeriget Norge i 1733 af Jonas Kierulf udkom derimod i København i 1745.
Pragtmanuskriptet
Manuskriptets tekst, der grundigt følger det store selskabs rejse punkt for punkt, er forfattet af Heinrich Willemsen, der selv var med på rejsen.
De mange, lidt naive, illustrationer, der viser både kort, prospekter af de vanskelige rejseruter til lands, samt de æresporte, som byerne havde rejst for at byde deres kongepar velkomne, er af Jacob Fosie og Heinrich Jacob Pohle, foruden en række uidentificerede kunstnere.
I det følgende vises et par eksempler på manuskriptets illustrationer. Hele manuskriptet kan ses i vores database "Bøger og bind", som man kan tilgå via knappen nederst på denne side.
Titelbladet
Titelbladet viser historiens muse Kleio, en vinget skikkelse med en bog, der prenter titlen ind i marmorsoklen på en obelisk med den norske løve.
Ovenover ses berømmelsens gudinde Fama, som udbasunerer begivenheden over kongeparrets sammenslyngede dobbeltmonogram, der støttes af to personifikationer, måske visdom og sejr (med hhv. lampe og palmegren).
Skikkelsen med laurbærkrans ser ud til at holde bogen frem for den skrivende muse og kunne være et idealiseret portræt af forfatteren. Baggrundens vilde norske natur indrammes af civilisationens søjler, obelisker og draperier.
På det ellers tomme flyveblad til venstre ses Håndbibliotekar Niels Henrich Weinwichs påskrift fra 1811, der minder om håndskriftets lykkelige skæbne.
Da det var planen, at det skulle udgives på tryk af Det Kongelige Videnskabernes Selskab, var det lånt ud hertil ved Christiansborg Slots brand i 1794, hvor langt størstedelen af Kongens Håndbibliotek blev flammernes bytte. Men i 1811 blev det leveret tilbage. "Sic redit ad Dominum quod erat ante suum. [Således vender tilbage til herren, hvad der førhen var hans] nu staaer den i det Kongl. Haandbibliothek. Weichwich", skrev han tilfreds.
Mannseidet
Mannseidet var et vigtigt pas ved rejser langs kysten. Bønderne havde pligt til at holde vejen farbar og at transportere de kongelige embedsmænd. Både Christian 5. og Frederik 4. tog denne vej under deres rejser til Norge.
Før Christian 6.s rejse måtte vejen forbedres for at kunne klare det store kongelige følge - et voldsomt arbejde for de dertil indskrevne bønder.
De to bærestole er til Dronning Sophie Magdalene og hendes mor, Sophie Christiane af Wolfstein.
Norske undersåtters kærlighed
Æresporten i Christiania (Oslo) var en af flere, der blev rejst rundt om i landet for at byde Kongeparret velkommen. De to englebørn, der flankerer det enorme rigsvåben over porten, blæser i trompeter til kongens og dronningens ære, deres monogrammer pryder obeliskerne ved siden.
De otte kartoucher bærer alle vers om Norges kærlighed til og loyalitet til kongen, og billederne viser som såkaldte emblemer (idé-billeder) forskellige sider af samme tematik.
Englen, der svæver i portåbningen, sammenfatter: ”I Herrens salvede/ I ventes hid med Smerte / See! Porten aaben staaer / dog meer hver Nordmands Hierte”.