Genstand
Christian 5.s krone
Christian 5.s krone kaldes også enevældens krone.
Kongelige begravelser
Fredag 14. januar 1972 lukkede Frederik 9. for sidste gang sine øjne. Den 72-årige konges død var ikke alene et tab for hans nærmeste, men også begyndelsen på en række ritualer, der gennem århundreder har præget kongelige begravelser i Danmark.
Fordyb dig i de ritualer, der gennem århundreder har præget kongelige begravelser i Danmark, og opdag fascinerende historier bag de tilknyttede genstande i Den Kongelige Samling.
En konges død
Fredag 14. januar 1972 lukkede Frederik 9. for sidste gang sine øjne. Den 72-årige konges død var ikke alene et tab for hans nærmeste, men også begyndelsen på en række ritualer, der gennem århundreder har markeret monarkens bortgang – ritualer, som stadig præger nutidens kongelige begravelser.
Dødsbudskabet, proklamationen fra balkonen på Christiansborg Slot, den private afsked, det officielle castrum doloris i Christiansborg Slotskirke, sørgeprocessionen gennem København og kistens hensættelse i Roskilde Domkirke. Disse er blot nogle af de ritualer, der bliver udfoldet i overensstemmelse med et historisk ceremoniel, hvoraf dele har rod i middelalderens tronskifter.
Ritualer og genstande
En række historiske genstande fra Den Kongelige Samling indgår i ceremonierne, såsom enevoldskronen, sølvløverne og Christian 5.s salvingskåbe fra 1671, og sammen med en række personlige minder som sørgebind og gemte hårlokker bidrager de til at binde fortidens traditioner sammen med nutidens kongelige begravelser. Genstande, der giver indblik i det personlige tab hos monarkens nærmeste såvel som den officielle markering af sorgen over landets overhoveds død.
På denne side kan du fordybe dig i de gamle traditioner, der knytter sig til monarkens dødsfald. Her kan du gå på opdagelse i de mange genstande i Den Kongelige Samling, som benyttes, når Kongefamilien tager afsked med et medlem af slægten – og få et unikt indblik i historien bag kongelige begravelser i Danmark.
Oplev enevoldskronen og regalierne på Rosenborg Slot
På Rosenborg Slot kan du se genstande, der kun bruges ved castrum doloris – den ceremoni, der markerer en monarks død. Den Kongelige Samling er en dynamisk samling af genstande, som stadig er i brug af Den Kongelige Familie.
I filmen herunder fortæller museumsdirektør Thomas Thulstrup, hvordan flere af de udstillede genstande stadig indgår i nutidige ceremonier.
Frederik 9.s sidste nytårstale blev optakt til en historisk afsked
Nytårsaften 1971 holdt Frederik 9. sin sidste tale. Ved hans død fulgte en række ceremonier rige på tradition og symbolik. I filmen guider museumsinspektør Peter Kristiansen os gennem ritualerne ved den seneste kongebegravelse i Danmark og giver indsigt i de mange ritualer og skikke, der markerer afslutningen på en konges liv og regeringstid.
Proklamationen af H.M. Kong Frederik 10. fulgte en tradition fra 1699
Da Kong Frederik 10. blev proklameret i 2024, fulgte han en tradition fra 1699, men med en moderne drejning. Museumsinspektør Jesper Munk Andersen giver os en dybere indsigt i denne udvikling og traditionens historie. I filmen fortæller han om historien bag ceremonien, og hvordan den blev fornyet i vores tid.
Castrum doloris i 1972 – en kongelig ceremoni i kontinuitet
Castrum doloris har i århundreder været en fast del af de kongelige begravelsesritualer i Danmark. Ceremonien, hvor en afdød kongelig ligger til offentligt skue i kisten, blev indført med enevælden i 1660 og har siden været et symbol på både sorg og majestætisk værdighed.
I denne film fortæller museumsinspektør Peter Kristiansen fra Den Kongelige Samling om castrum doloris ved kong Frederik 9.s begravelse i 1972 – og hvordan denne tradition er den eneste del af enevældens ceremoniel, der stadig gennemføres næsten uændret.
Sørgeprocessionen – den sidste rejse gennem København
Når en monark dør, begynder den sidste rejse fra Christiansborg Slotskirke. Efter castrum doloris bæres kisten ud til en sørgeprocession gennem Københavns gader mod Hovedbanegården – en rute, der stort set har været uændret siden 1600-tallet.
Tidligere blev kisten transporteret i en ligvogn under en himmel, men ved Frederik 9.s begravelse i 1972 blev den trukket på en kanonlavet, mens kongefamilien fulgte til fods.
I denne film går museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Den Kongelige Samling processionens rute og fortæller, hvordan danskerne gennem tiden har taget afsked med deres monark.
Castrum doloris 1906–1972 – tradition og fornyelse i kongelige farvelformer
Da Christian 10. døde i 1947, blev hans kiste placeret i Gallasalen i Christian VIII’s Palæ – det hjem, hvor han havde boet. Det var en videreførelse af en ældgammel tradition, hvor afdødes kister blev stillet frem i hjemmets stuer, uanset samfundslag.
Ved Christian 9.s død i 1906 genoplivede man en storstilet castrum doloris-ceremoni, der trak tråde tilbage til enevældens kongelige begravelser.
I denne film fortæller museumsinspektør Peter Kristiansen fra Den Kongelige Samling, hvordan castrum doloris har udviklet sig fra 1906 og frem til den seneste kongebegravelse i 1972 – og hvordan tradition og fornyelse har gået hånd i hånd.
De ældste kongebegravelser – begyndelsen på en kongelig tradition
Da Christian 5. døde i 1699, blev hans lig balsameret, og vinduet i slotsgemakket åbnet – en del af datidens ritualer. I Den Kongelige Samling findes den ældste danske beskrivelse af et castrum doloris, netop fra Christian 5.s begravelse.
Frederik 3., den første enevældige konge, fik det første castrum doloris i Danmark, men hans søn, Frederik 4., valgte at afskaffe den storslåede ceremoni.
I denne film dykker museumsinspektør Peter Kristiansen ned i historien og fortæller, hvorfor traditionen blev brudt – og hvordan de ældste kongebegravelser lagde grunden for de ceremonier, vi kender i dag.