Ved du, hvilke historiske traditioner, der knytter sig til monarkens dødsfald? Få overblikket her.
Frederik 9.s død
Fredag 14. januar 1972 lukkede Frederik 9. for sidste gang sine øjne. Den 72-årige konges død var ikke blot et tab for hans nærmeste, men også begyndelsen på udførelsen af en række ritualer, der gennem århundreder har markeret en monarks bortgang.
Dødsbudskabet, proklamationen fra balkonen på Christiansborg Slot, den private afsked, det officielle castrum doloris i Christiansborg Slotskirke, sørgeprocessionen gennem København og kistens hensættelse i Roskilde Domkirke. Disse er blot nogle af de ritualer, der bliver udfoldet i overensstemmelse med et historisk ceremoniel, hvoraf dele har rod i middelalderens tronskifter.
Ritualer og genstande
En række historiske genstande fra Den Kongelige Samling har historisk indgået i de ovenfor nævnte ritualer. Det drejer sig blandt andet om enevoldskronen, sølvløverne og Christian 5.s salvingskåbe fra 1671. Herudover har vi i Den Kongelige samling også andre genstande, der knytter sig til monarkers død, som f.eks. sørgebind og gemte hårlokker.
Her fortæller museumsdirektør Thomas Thulstrup om genstande, der har indgået i ceremonierne i forbindelse med en monarks død.
De fleste af de her omtalte genstandene er til daglig udstillet på Rosenborg Slot, men tages i brug ved castrum doloris – den højtidelige opstilling, hvor den afdøde monarks kiste ligger på parade.
Christian 5.s krone
Udarbejdet i 1670–71. Kronen blev anvendt ved salvingerne af de danske konger frem til 1840, hvor den sidste danske konge blev salvet. Kronen blev også anvendt (både før og efter 1840) ved kongens begravelse, hvor den enten blev placeret på kistens låg eller ved siden af kisten.
Kronen har dog ligget på låget af kisten siden Christian 9.s begravelse i 1906, hvor ceremonien blev mere offentlig, og kronen blev lagt på kisten i tråd med europæiske traditioner.
Salvingskåben
Salvingskåben blev udarbejdet til Christian 5.s salving i 1671. Den er udført i rødt fløjl med omkring 1300 broderede guldkroner og foret med hermelin. Det er helt unikt at denne kåbe stadig er bevaret, da sådanne kåber normalt fulgte den afdøde konge i graven. Siden Christian 9.s begravelse er salvingskåben blevet lagt oven på kisten, som er svøbt i kongeflaget. Denne praksis gav således kåben en ny funktion i det konstitutionelle monarki.
Scepter, rigsæble og sværd
Disse 3 genstande udgør monarkens øvrige værdighedstegn og har siden 1600-tallet været placeret foran kongens kiste under castrum doloris. Den dag i dag er sceptret, rigsæblet og sværdet symboler på kongemagten og indgår i en bred europæisk tradition, hvor lignende genstande også ses ved andre kongehuses ceremonier, eksempelvis ved Dronning Elizabeth II.s begravelse i 2022.
Sølvløverne
De tre sølvløver har historisk både haft en funktion ved kongelige salvinger og begravelser. Oprindeligt vogtede sølvløverne tronstolen, men de har også været brugt til at "vogte" kisten under castrum doloris. Det gjorde de blandt andet ved Frederik 5.s begravelse i 1766. I 1800-tallet var der en periode, hvor sølvløverne ikke blev benyttet ved castrum doloris, men de blev igen en fast del af ceremonien fra 1906.
Sølvgueridoner
Ved kongers castrum doloris stilles sølvgueridoner med lysestager i hjørnerne af opstillingen, hvor kisten står i midten. Sølvgueridoner er fra Christian 6.s tid og blev oprindeligt skabt til audiensværelset på det første Christiansborg. Efter Christiansborg Slot brændte første gang i 1794 blev sølvgueridonerne flyttet til Rosenborg, hvor de er udstillet i Riddersalen.
Scepter, rigsæble, sværd, sølvløverne og sølvgueridonerne er ikke blot historiske artefakter, men ceremonielle genstande i en levende tradition, der forbinder fortid og nutid i de danske kongelige begravelser.
