Castrum doloris
Når en monark afgår ved døden, er der i Danmark tradition for, at kisten stilles til offentligt skue i dagene op til begravelsen. Traditionen kaldes castrum doloris og har været brugt i Danmark siden 1670.
Castrum doloris kommer fra latin og betyder smertens leje og er en ceremoniel begivenhed
Lit de parade og castrum doloris
Før castrum doloris kom til Danmark, lå den afdøde konge oftest lit de parade. Lit de parade kommer fra fransk og betyder paradeseng. Begrebet bruges når en afdød ligger til skue.
Christian 4. lå f.eks. lit de parade i Vinterstuen på Rosenborg Slot efter sin død i februar 1648. Ofte var liget synligt ved lit de parade, mens der ved castrum doloris i Danmark er tradition for at bruge en lukket kiste.
Men castrum doloris erstattede ikke lit de parade her i Danmark – det var en tilføjelse. Under enevælden var det ofte sådan, at begravelsesritualet blev indledt med en (i forhold til før enevældens indførelse i 1661) mere privat lit de parade. Denne blev efterfulgt af den mere overdådige castrum doloris, hvor en markant større del af offentligheden kunne tage afsked med monarken.
Danmarkshistoriens første castrum doloris
Castrum doloris foregik første gang i Danmark ved Frederik 3.s død i 1670. Frederik 3. havde indført enevælden i 1661, og med den nye styreform kom ceremonier til at indtage en hidtil uset rolle ved det danske hof, hvilket også kom til at præge begravelsesritualerne. Frederik 3. var derfor den første konge, hvis kiste kom til at stå offentligt til skue inden bisættelsen. Da sønnen Christian 5. døde i 1699, nåede markeringen nye højder, og hævede kongen til en nærmest guddommelig status.
Castrum doloris under enevælden
Med Christian 5.s castrum doloris som forbillede, bestod castrum doloris ofte af store og overdådige konstruktioner, der fungerede som midlertidige monumenter. Under en pragthimmel (baldakin) stod kisten på en katafalk, dvs. en forhøjning. Hele konstruktionen blev prydet med allegoriske billeder og figurer, våbenskjolde og inskriptioner. Derudover prydede de tre sølvløver, der kan ses på Rosenborg Slot den dag i dag, opsatsen. På kisten eller i dens umiddelbare nærhed lå de kongelige regalier. Begivenheden var som et velkoreograferet teaterstykke. Formålet var at hylde kongen og iscenesætte hans dyder, egenskaber og bedrifter og udtrykke kongemagtens ophøjethed. Derfor var castrum doloris helt afgørende under enevælden, hvor castrum doloris blev afholdt for både monarken og dennes dronning.
De kongeliges castrum doloris blev under enevælden afholdt i en kirke eller et kapel i nærheden af det sted, hvor den pågældende var afgået ved døden. For de fleste blev det i Slotskirken ved Københavns Slot (senere Christiansborg), men andre kapeller kom også i brug. Frederik 4. afgik f.eks. ved døden på Odense Slot, og hans castrum doloris kom derfor til at foregå i Sankt Hans Kirke i Odense i 1730.
Castrum doloris i nyere tid
Frem imod enevældens afskaffelse i 1849 blev de kongelige castrum doloris mindre pompøse, og derefter blev traditionen bevaret i en noget nedtonet version sammenlignet med de enevældige kongers castrum doloris.
Da Christian 9. døde i 1906, bestod hans castrum doloris f.eks. af en meget enkel udsmykning, dog stadig med brug af de tre sølvløver og de kongelige regalier. Derudover havde man tilføjet Christian 5.s enevældige salvingskåbe, der blev lagt hen over kisten. Den version af castrum doloris, der sås ved Christian 9.s død, er langt hen ad vejen bevaret til i dag, selvom der siden Christian 10.s død i 1947 ikke har været benyttet en baldakin over den afdøde monarks kiste.
Også i nyere tid er der blevet afholdt castrum doloris for regentens ægtefælle. Dette skete f.eks., både da Dronning Ingrid afgik ved døden i 2000, og da Prins Henrik døde i 2018. Begge lå castrum doloris i Christiansborg Slotskirke.
Film: castrum doloris
Museumsinspektør Peter Kristiansen fortæller om castrum doloris som den eneste del af enevældens ceremoniel, der stadig gennemføres næsten uændret i dag. I videoerne forklarer han, hvordan denne traditionsrige ceremoni har overlevet gennem århundreder og fortsat spiller en central rolle i de danske kongebegravelser.