Sørgeprocessionen
Når vi i Danmark siger farvel til en afdød, er ligtog ofte en del af begravelsen eller bisættelsen.
At følge en afdød på den sidste rejse har længe været skik og brug her i landet - også ved kongelige begravelser.
Frederik 2.s ligprocession
I 1500-tallet var storslåede ligprocessioner højeste mode ved de europæiske fyrstehoffer. Da Frederik 2. døde i 1588, ønskede hans dronning, Sophie, derfor, at den afdøde konge skulle have en ligprocession, der levede op til tidens standarder og kunne måle sig med andre samtidige fyrstelige begravelser.
Da Kongen afgik ved døden i Antvorskov ved Slagelse, måtte liget transporteres til Roskilde over to dage. Den egentlige ligprocession kom derfor til at foregå i Roskilde på dagen for Kongens bisættelse. Omkring 400 mennesker gik med i optoget, herunder bl.a. landets højeste embedsfolk, gejstlige og medlemmer af hoffet og adelen. Der var en detaljeret plan for, hvor de forskellige grupper skulle gå i forhold til kisten. Begivenhederne omkring Frederik 2.s død skabte stor interesse i samtiden, og der blev udgivet værker om begivenheden på flere sprog. Formålet med optoget var at forherlige den afdøde konge. Frederik 2.s ligprocession kom til at danne forbillede for de senere danske konger.
Ligprocessioner under enevælden
Også under enevælden var ligprocessioner en fast del af de officielle begivenheder ved en monarks død og bisættelse. Processionens formål var at vise den afdøde konges magt og bedrifter og kongemagtens ophøjethed. Siden 1600-tallet har de kongelige ligprocessioner, der er foregået i København, fulgt nogenlunde samme rute, fra Slotskirken ved Københavns Slot (senere Christiansborg), over Højbro Plads og videre gennem Strøget.
På ruten gennem byen har der været tradition for at pryde facader og pladser med sørgedekorationer, som hyldest til den afdøde konge, og byen har gjaldet af lyden fra byens mange kirkeklokker. Traditionen med ligprocession ved kongelige begravelser er i hovedtræk bevaret til i dag.
Hvornår foregår processionen
Processionen foregår efter castrum doloris, hvor den kongelige kiste bliver vist frem for offentligheden. Processionens formål er at flytte kisten til Roskilde, hvor den egentlige bisættelse finder sted. Under enevælden foregik processionen typisk om eftermiddagen og tidligt på aftenen, for at turen til Roskilde kunne foregå om natten. Senere er processionen dog blevet flyttet til først på dagen, så bisættelsen i Roskilde kan finde sted samme dag. Frem til 1906 gik processionen til udkanten af byen, hvorefter dele af følget tog tilbage til slottet, mens kun en mindre skare fulgte kisten gennem natten til Roskilde Domkirke. Fra Christian 9.s død i 1906 er jernbanen blevet brugt til at fragte kisten fra København til Roskilde, hvilket har været meget tidsoptimerende og muliggjort, at procession og bisættelse har kunnet foregå samme dag. Processionen er derfor i dag indledningen til bisættelsen.
Hvem går med i optoget
Foruden den kongelige familie, højest placerede embedsmænd og fremmede statsoverhoveder, har militæret historisk set været stærkt repræsenteret i de danske kongers ligprocessioner. Tidligere fulgte Kongefamilien kisten i kareter, men ved Frederik 9.s død i 1972 valgte Kongefamilien at følge kisten til fods. Dette fortsatte ved Dronning Ingrids død i 2000 og Prins Henriks død i 2018. Ligprocessionen i forbindelse med et dødsfald i den kongelige familie har altid haft befolkningens bevågenhed, og langs turen er mange derfor mødt op.
Film: Sørgeprocessionen
Museumsinspektør Jesper Munk Andersen forklarer sørgeprocessionens rute og fortæller, hvordan danskerne gennem tiden har taget afsked med deres monark.