Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og Sophie Christiane af Wolfstein. Hun voksede op i en stor børneflok på slottet Schönberg ved Nürnberg. Familien var stærkt religiøs og af en fattig fyrsteslægt, og hendes far måtte sælge sin arveret til Bayreuth til kongen af Preussen.

Sophie Magdalene var hofdame for den sachsisk-polske dronning i Pretzsch syd for Berlin, da hun som 21-årig mødte den danske kronprins Christian (6.). Og det blev en meget kort periode med kurmageri. Parret mødte hinanden første gang 16. juli 1721. Dagen efter var der bal på slottet og blot to dage senere - 19. juli - skrev Christian til sin far, Frederik 4., at han havde fundet den kvinde han ville leve og dø med. Så snart der var positivt svar retur hjemmefra blev de gift. Den 7. august stod brylluppet i Pretzsch.

Ægteskabet var var meget harmonisk. De bekendte sig begge til pietismen og den inderlige religiøsitet, som de begge nærede, bandt dem tæt sammen. Men det begrænsede også selskabelighed til et minimum. hvilket er en væsentlig del af forklaringen på det meget stive og afdæmpede hofliv, der gjorde sig gældende i deres tid.

Parret fik to børn - Frederik (5.) og Louise, som blev hertuginde af Sachsen-Hildburghausen.

Sophie Magdalenes forhold til svigerfarens hustru, Anne Sophie Reventlow, var dog ikke ligefremt varmt. Nogle har argumenteret for, at Sophie Magdalene ønskede en ny krone ved sin salving i 1731, fordi hun ikke ville bære den samme krone, som Anna Sophie Reventlow. Det er rigtigt, at de to kvinder ikke just var fans af hinanden. Frederik 4. havde giftet sig med Anna Sophie til venstre hånd, mens han stadig var gift med dronning Louise - det var bigami, hvilket var forbudt, for alle andre end den enevældige konge i hvert fald. Men den vigtigste forklaring var nok snarere, at man ville have en mere moderne dronningekrone, der passede til kongekronen, fordi den gamle krone var ved at være rimelig gammeldags. 

Ligegyldigt hvad fik Sophie Magdalene udført en ny dronningekrone, der efterfølgende blev brugt helt frem til 1840, hvor den sidste konge og dronning blev salvet i Danmark. Det var faktisk også Sophie Magdalene, der startede samlingen af danske kronjuveler. Hun testamenterede nemlig en del af sine smykker til Kronen. Hendes ønske var, at den til enhver tid siddende dronning, altid skulle have noget passende at bære.  

Kronjuvelerne kan - ligesom dronningekronen – den dag i dag ses i skatkammeret på Rosenborg Slot.

Sophie Magdalene og Christian 6. var meget optaget af at bygge nyt, stort og kostbart, selvom deres religiøse livsførelse gjorde, at der aldrig rigtig var fest i de nye pragtfulde gemakker. Sophie Magdalene fik blandt andet opført Hirschholm Slot, hvor hun flyttede ind, da hun blev enke i 1746, efter 24 års ægteskab. Her blev hun én af pionererne for hoveriets afskaffelse, da hun gennemførte reformer for godsets bønder. De blev selvejere med fri rådighed over deres gård så længe, at de betalte den årlige afgift. I sin enkestand på Hirschholm trådte hun i karakter som en varm og kærlig bedstemor med stor omsorg for sine børnebørn. Især Christian 7. skulle efter sigende at have været hendes favorit. Sophie Magdalene døde på Christiansborg Slot 27. maj 1770, 69 år gammel. Hun er gravlagt sammen med sin mand, Christian 6., i Frederik 5.s Kapel i Roskilde Domkirke.