Kulturnatten på Christiansborg Slot

Oplev Christiansborg Slot på Kulturnatten. Dyk ned i lyd- og lyskunst rundt på vores besøgssteder. Læs om alle aftenens tilbud herunder.

Photo
Lokation
Christiansborg Slot
Dato
Fredag 9. oktober
Pris
Gratis med Kulturpas. NB. Husk at du skal booke gratis billet til koncerten i Riddersalen.

Kulturnat i Riddersalen

Oplev koncerten En tråd vævet ind i tiden skabt af Hannah Schneider med afsæt i Bjørn Nørgaards gobeliner. Gennem høretelefoner opleves værket som en Silent Concert, hvor du frit kan bevæge dig rundt og lade dig opsluge af både lyd og historie.

Kulturnat i Christiansborg Slotskirke

Træd ind i kirkens smukke rum og lad dig omslutte af en unik helhedsoplevelse, hvor fortid og nutid smelter sammen. DJ Kasper Bjørke og Mads Vegas sætter scenen og forvandler rummet med levende lyde, farver og stemninger.

Kulturnat i De Kongelige Stalde

I De Kongelige Stalde bydes du indenfor til en helt særlig aften. Her vil gæster kunne opleve heste, kareter og bygningens rum på en helt ny måde, når de historiske stalde bliver oplyst af afdæmpet, farvet lys akkompagneret af rolige musikalske toner.

Kulturnat i ruinerne under Christiansborg Slot

Blandt resterne af Absalons Borg og Københavns Slot, kan du opleve fortidens lag blive vakt til live i en intens og stemningsfuld helhedsoplevelse. Den danske elektroniske duo Lulu Rouge har komponeret et originalt soundscape særligt til ruinerne.

Kulturnat i Det Kongelige Festkøkken

Til Kulturnatten kan du opleve Det Kongelige Festkøkken, der har dannet rammen om forberedelsen af adskillige kongelige middage og selskaber gennem historien.

Se her, hvad du ellers kan opleve på Christiansborg Slot på Kulturnatten