BIG – Bjarke Ingels Group
Udarbejdet i samarbejde med Over Byen Arkitekter OPLAND, WSP Danmark, Steve Webb og Jensen Hughes.
Vinderprojekt udarbejdet i samarbejde med Vega Landskab, Fogh & Følner og Artelia.
Projektets vision er at styrke oplevelsen af Rosenborg Slot og lade ankomsten til Rigets Skatkammer forene oplevelsen af renæssanceslottet på øen bag den reetablerede voldgrav med en underjordisk museumsoplevelse af højeste internationale standard i et enkelt arkitektonisk greb.
Opgaven er på ingen måde enkel. Rosenborg og Kongens Have er enestående kulturarv som skal bevares og respekteres, ligesom rigets vigtigste kongelige genstande i Rigets Skatkammer skal fremvises og formidles i nye rammer for en i særklasse unik oplevelse.
Som i myten om Kraka, hvor Ragnar Lodbrog, fristet af rygterne om hendes usædvanlige skønhed, som et af tre gådefulde benspænd, beder hende komme til ham hverken nøgen eller påklædt er opgaven, at skatkammeret ikke skal være direkte synligt og ej heller usynligt.
Genskabelsen af voldgraven som dramatisk arkitektonisk idé er forslagets afsæt for, med en klar intention, at skabe en spalte i historien, som hverken tager fra oplevelsen af fortidsmindet eller underspiller Rigets Skatkammers helt særlige betydning som ny og selvstændig kulturdestination i København.
Tilstedeværelsen af slottet og dets omgivelsers autentiske atmosfære følger den besøgende ned gennem spalten, forbi vandspejlet og ind under voldgravens beskyttelse.
Fra begyndelse til afslutning guides de besøgende gennem overraskende overgange mellem nutiden og fortiden, mellem en historisk oververden og en mytisk underverden, for at kulminere i imponerende underjordiske rum skabt til formidling af en samling i verdensklasse.
Indgangen til museet udformes som en spalte langs voldgraven ind mod Livgardens Kaserne, - et greb der friholder mest mulig plads og respekt om den intime oplevelse af slottet, når man træder ind af byporten.
En meget vigtig del af ankomsten til Rosenborg er den fine og overraskende oplevelse man får, når man bevæger sig gennem porten fra Øster Voldgade og stå på pladsen mellem Kommandantboligen og Portnerboligen og kigger mod portbygningen med slottet bagved.
Ved at betragte museumsgæsterne i dag, kan det ses, at mange netop stopper op på dette sted og ser mod slottet.
Den overraskende virkning vil helt sikkert blive væsentligt forstærket ved genetablering af voldgraven og det er derfor vigtigt, at pladsen indenfor porten bevares i nogenlunde intakt størrelse, som et fordelingsareal til de forskellige udstillingstilbud.
Når man i fremtiden går gennem porten fra Øster Voldgade, ser man den genskabte voldgrav med bro og bastionen, Portbygningen og slottet. Denne oplevelse er så helstøbt og historiefortællende, at den ikke styrkes yderligere af et markant element.
Fra ankomstpladsen orienterer man sig intuitivt i en forgrening mellem broen over voldgraven til slottet og nedstigningen i kanten af voldgraven til Rigets Skatkammer. Forgreningen understøtter oplevelsen af forbindelser over voldgraven, med vandspejlet som områdets samlende element.
Den overordnede besøgsoplevelse består i at krydse voldgraven på forskellige måder.
Vælger man som det første at besøge museet, bliver mødet med voldgraven som forgrund til Portbygningen, og bag den slottet, det første indtryk i nedstigningen til skatkammeret.
Dette uanset om man benytter trappen eller tager elevatoren, som integreres i hegnet ind mod Livgardens Kaserne. Ved kanten af voldgraven begyndes nedstigningen i den åbne spalte mellem vandspejlet og en karakterfuld, skrånende terrænmur.
Fulgt af dagslyset bevæger man sig hen mod slottes blottede bastionsmur og ned under vandoverfladen, hvor man på en lille, sænket plads mødes af hovedindgangen til museet.
Her suges man ind under skatkammerets beskyttende mur, der som en baldakin på en gang skaber rummet for ankomsten til det underjordiske univers og bæringen af den genetablerede voldgrav. Betonhvælvet leder gæsten videre ned i bunden af spalten, på museets gulv, hvor et generøst ankomstrum åbner sig op mod lyset og den massive terrænmur.
Ankomstrummet bærer med dets forløb, formgivning og mineralske stoflighed en egen fortællekraft. Som overgang mellem det historiske kulturmiljø og den enestående samling af kongerigets skatte formidler rummet forbindelsen til den natur, som Christian 4. valgte at placere sit lystslot i. Samme natur af ædelstene, metaller og tekstiler, som museets smukt forarbejdede genstande udspringer af.
Nedstigningen til det underjordiske museum formidler i et samlende atmosfærisk greb fortælling om opgavens rige univers af kontraster og potentialer i mødet mellem historien og nutiden, kulturskattene og naturen, og lyset og et dramatisk underjordisk mørke.
Vælger man efter skatkammeret at besøge slottet, vil oplevelsen af området udfolde sig fra nye vinkler, fra kigget op gennem spalten, over broen, gennem portbygningen, til slottets fritlagte græsbastioner og snævre indgang. Ingen steder på ruten vil man opleve forstyrrende tekniske elementer eller synlige flugtveje fra det nye museum.
Efter slotsbesøget kan man besigtige Slotshaven, hvor man fra bastionsmuren vil opleve nedstigningen til skatkammeret fra en ny vinkel, der i særlig grad kommunikerer relationen til voldgraven.
En eventuel rekonstruktion og/eller formidling af både Lysthusets og Brøndhusets historie kan sætte haven omkring Rosenborg mere i spil. Dele af konkurrenceområdets nuværende program (udeservering, madpakkeområde) kan forsøgsvist og reversibelt indplaceres på Slotsholmen.
Udgangen fra slotsbesøget til ankomstpladsen kan ske fra en af tre mulige broer, -Slotsbroen, Grønne Bro og den fritlagte brandvej, som tillader voldgraven at flyde frit.
Traktørstedet fastholdes til museumsbutik, som en naturlig afslutning på besøget.